I 1807 designede schweizeren François Isaac de Rivaz det første firehjulede køretøj med en forbrændingsmotor, der kørte på brint

1860: Etienne Lenoir, en fransk ingeniør, udviklede "Hipomobilen", et stort transportkøretøj med en brintbaseret forbrændingsmotor. Han rejste med succes fra Paris til Joinville-le-Pont på en prøverejse i 1863.

1941: Under belejringen af ​​Leningrad af naziregimets tropper og på grund af mangel på benzin, konverterede den russiske soldat og mekaniker Boris Shelishch med succes 200 GAZ-AA-lastbiler til at køre på brintgas, som ifølge angiveligt kørte mere jævnt end tidligere.

General Motors Electrovan fra 1966 er den første kendte brintbrændselscellebil.

Oliekrisen i 1970'erne udløste betydelig forskning i brintbrændselsceller, og i slutningen af ​​årtiet havde de fleste bilproducenter FCV-modeller.

Brint er det enkleste kemiske grundstof (bestående af kun én proton og én elektron) og det mest udbredte i universet, og det optræder også sammen med andre grundstoffer og danner en lang række kemiske forbindelser, såsom vand (H2O) og de fleste organiske forbindelser.

Det er en farveløs, lugtfri og smagløs gas ved stuetemperatur. Det er det letteste element, der findes, og er cirka 14 gange mindre tungt end luft. Dens molekyle består af to hydrogenatomer (H2) forbundet med en kovalent binding.

Ren brint findes ikke naturligt i naturen, da det altid findes som en del af andre komponenter, så det skal udvindes fra andre råstoffer

DET GRÅ BRINT

Gennem dampreformering kan brint opnås fra naturgas, der producerer H2 og CO2

DET BLÅ BRINT

Blue Hydrogen fremstilles på samme måde som grå brint, med den forskel at CO2 i dette tilfælde opsamles og opbevares. Denne lagrede CO2 kan dampbehandles for at danne H2Co3, et salt, der er let at opbevare, og som også bruges til fremstilling af syntetiske brændstoffer.

DET GRØNNE BRINT

Det fremstilles ved elektrolyse af vand. Elektricitet, fra vedvarende kilder, bruges til at nedbryde vandmolekylet og producere brint og ilt. I modsætning til de andre former for brint, producerer grøn brint ikke Co2. Det forurener ikke. Se mere information om grøn brint på glpautogas.info

Ligesom helt elektriske køretøjer bruger brændselscelle-elkøretøjer (FCEV'er) elektricitet til at drive en elektrisk motor. I modsætning til andre elektriske køretøjer producerer FCEV'er elektricitet ved hjælp af en brintbrændselscelle i stedet for at trække elektricitet fra et enkelt batteri.

I disse biler ledes brinten til brændselscellen, hvor der produceres elektricitet. Dette er gemt i batteriet. Når der ikke kræves meget energi, kommer den elektricitet, der overføres til hjulene, udelukkende fra batteriet, mens hvis der er behov for mere energi, vil det, der kræves fra brændselscellen, også blive brugt.

BRÆNDSTOFCELLE

Brændselsceller udfører fusionen af ​​H2 med O2, hvis reaktion producerer elektricitet. Brændselsceller har en driftstemperatur på omkring 80ºC, et driftstryk på mellem 1 og 3 bar. Energieffektiviteten af ​​brændselsceller er omkring 50 %, selvom forskning gør, at nye modeller forbedrer denne effektivitet.

H2 TANK

På grund af de høje tryk, som brint opbevares ved, er tanken et væsentligt element i køretøjet. I øjeblikket er tankene til at opbevare brint fremstillet i den nyeste generation af materialer, stadig cylindriske og hule.

Disse tanke til køretøjer opbevarer brint ved 350 til 700 bar. Ved 700 bar kan 5 kg H2 opbevares i 160 liter volumen.

Ny forskning peger dog på en anden form for opbevaring. Disse nye beholdere ville opbevare brinten sammenflettet med partiklerne af det samme materiale, hvilket favoriserer en større lagerkapacitet ved lavere tryk, såsom teknologierne kendt på engelsk som "Interstitial Hydride", der kunne lagre 5 kg brint ved 100 bar, lagre fra 20 til 80 kg brint ved 700 bar.

FORBINDELSE TIL FYLDNING

Der er tre standardiserede typer afhængigt af brugstrykket:

TK25

Den bruges til 350 bar tryk, til busser og lastbiler og har en dataforbindelse

TK16

Det var almindeligt i køretøjstankningsanlæg med et tryk på 700 bar, men det bliver erstattet af TK17 som standard for private køretøjer

TK17

Det er påfyldningssystemet, der er ved at blive standarden for køretøjer, der kører på brint ved 700 bar